Tilmeld nyhedsbrev
September 2024

Nem æblemarmelade

linje

Jeg plejer at lave æblesmør af æbler, men i år har der været efterspørgsel på opskrifter på æblemarmelade, og det gav anledning til at gøre noget andet end jeg plejer!

Æblemarmelade kan laves på mange måder, men fordi det er min første lægger jeg helt simpelt ud. Ingen grund til at komplicere sagen, og når det er nemt er der også flere, som kan være med.

For at få en ensartet, lys marmelade har jeg valgt at skrælle æblerne. Det kan du sagtens lade være med, men så ser den lidt mere "rustik" ud. Og det er såmænd også helt fint.

Du kan sagtens bruge nedfaldsæbler til at lave din marmelade, men sørg for at skære alle brune "buler", ormehuller og andet uønsket fra.

Nedfaldsæbler har kortere holdbarhed end dem, som er plukket fra træet, så derfor giver det mening at bruge og sylte dem først.

Ingredienser

1 kg æbler, gerne syrlige madæbler men brug dem du har eller kan skaffe

30 g frisk, skrællet og fintrevet ingefær (eller mere efter smag)

2 dl vand

1/2-1 stang vanilje (afhænger af kvalitet og størrelse hvor meget du skal bruge)

300 g sukker

2-3 spsk. lime- eller citronsaft

Ca. 5 glas á 200 ml med rene låg, begge dele steriliseret

Fremgangsmåde

Skræl og udkern æblerne.

Skær dem i mindre tern, og saml dem i en skål efterhånden som du skærer i tern.

Overhæld æbletern med limesaft efterhånden som du lægger dem i skålen - det forhindrer æblerne i at oxidere og blive brune.

Skær et snit på langs i vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud med en urtekniv.

Bland kornene med 1 spsk. sukker.

Tilsæt 2 dl vand i en gryde og tilføj æbletern, vanilje og ingefær.

 Bring frugten i kog og læg låg på.

Lad marmeladen småkog i ca. 30 minutter under hyppig omrøring, indtil konsistensen er tyk.

Smag til.

Hæld den varme marmelade på sterile sylteglas og luk til med låget med det samme.

Tip: æbler indeholder varierende mængde saft så hvis din marmelade virker for "tæt" eller "tør" kan du tilsætte mere vand.

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter

Læs også

Asiatisk agurkesalat

Oktober 2024
Få opskriften >

Grøn tomatchutney

August 2024
Få opskriften >

Baked beans, syltning med bønner

Juli 2024
Få opskriften >

Fladbrød med syltede grøntsager og misoglaseret tofu

Juni 2024
Få opskriften >

Hyldeblomstjordbær slushice

Juni 2024
Få opskriften >

Appelsinmarmelade med valnødder

Marts 2024
Få opskriften >