Tilmeld nyhedsbrev
Syltedronningens verden

Daal med æbledadel chutney

linje
Senest opdateret:
29.1.2020

Vegetarisk

Så er Christina Bennetzen klar med endnu en opskrift. Hun har valgt at lave en daal med røde linser, butternut squash og spinat. Daal er en mættende og nem linseret som jeg plejer at lave med puy linser, men de røde linser er lidt billigere og butternut squash tilføjer en dejlig substans og noget at tygge i.

Passata er en krydret tomatpure med krydderier, men i en snæver vending kan du sagtens bruge flåede tomater som er blendet til en puré konsistens.

Christina bruger sesam olie, lys eller mørk, men du kan også bruge solsikkeolie som alternativ.

Daal skal selvfølgelig serveres med min chutney og har du ikke noget på lager, kan du finde nærmeste forhandler af mine produkter på forhandlerlisten.

Du kan også gå en tur i dit eget syltekøkken og lave chutneyen efter min opskrift.

Yum Yum                                                                                               Foto: Peter Bilde Fogh

Rigtig god fornøjelse, og her kommer opskriften fra Christina:

Dhal eller daal?

Kær ret har mange navne og lige meget om du kalder den dhal, daal, dalh eller noget helt fjerde, så er jeg sikker på at min dhal kan konkurrere med de bedste du har smagt. Jeg synes virkelig at krydderierne og grøntsagerne spiller perfekt sammen i denne vegetariske dhal og Syltedronningens æbledadel chutney er et dejligt sødt og syrligt tilbehør med masser af umami.


Vi er ikke altid så gode til at skære ned på kødet til vores aftensmad, men der er ingen ved bordet, der savner kød, når jeg serverer denne lækre vegetarret. Og butternut squashen er virkelig med til at given dhalen noget fylde og bid.

Så værsgo Eat My Heart Out!

Dhal med butternut squash og spinat


Sesamolie
1 løg
4 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær 
1/2 frisk rød chili
1 spsk. gurkemeje
1 spsk. stødt spidskommen
1 spsk. tandori masala
5 kardemomme kapsler
1/2 butternut squash
75 g frisk spinat
250 g røde linser 
8 cocktailtomater
400 g tomater passata
250 ml grøntsagsbouillon
1 dl kokosmælk
1  glas Syltedronningens æbledadel chutney
Salt

Ristede kokosflager

Et par gode skefulde af Syltedronningens æbledadel chutney

Varm sesamolien og tilsæt de hakkede løg.

Sauter løgene i mindst 10 min, de skal ikke brune for meget, så hæld evt. en smule vand ved undervejs.

Skær ingefær, chili og hvidløg fint og rist det sammen med løgene.

Tilføj lidt ekstra sesamolie og rist nu de tørre krydderier, gurkemeje,spidskommen, tandori masala og kardemomme kapslerne.

Halvér butternutsquashen,skræl den og tag kernerne ud med en ske.

Skær den i store tern og kom dem i gryden sammen med cocktailtomaterne.

Lad det hele brune let før du hælder tomatpassata og grøntsagsbouillon på.

Tilsæt de røde linser og lad det hele simre i ca. 1 time; hold øje med om der evt. skal tilsættes lidt ekstragrøntsagsbouillon undervejs.

Når linserne er kogt ud i væsken er det tid til at tilsætte den friske spinat og lidt kokosmælk.

Smag retten til med salt og server med Syltedronningens æble-dadel chutney, lune naanbrød eller brune ris.

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter