Tilmeld nyhedsbrev
Maj

Syrengelé

linje

Syrener

Syrener er i ”familie” med mange andre spiselige blomster, bla. hyldeblomster, roser og lavendler. De er aromatiske, smukke og
ja, magiske. Jeg synes det er fantastisk at bruge blomster i min syltning, og særligt her i maj fordi syrenerne er overalt, synlige, duftende og lokkende.

Du kan plukke og bruge alle syrener, uanset farven men det er klart at den hvide ikke giver meget farve til din gelé hvorimod den mørke lilla giver mest farve.

Gelé

For nogle år siden fandt jeg på at lave syren gelé, og jeg gør det kun 1 gang om året når syrenerne blomstrer. Smagen er sød og bitter, og den egner sig bla. til ost, farsbrød, æblekage og i dressinger.

Du kan også lave saft og sirup med syrener, og de kan kandiseret med sukker som violer, eller laves til syrensukker. Men start med at plukke en stor buket til dig selv og nyd duften i dit hjem.

Jeg synes gelé er noget af de sværeste at sylte og det kan sagtens være du skal øve dig lidt før det lykkes. Min far har lært mig, at gelé kan være fast (på engelsk firm) eller blød (på engelske soft) og begge dele er ok.

Ingredienser

Ca. 30-50 syren blomster

Ca. 1,5L kogende vand

2 citroner

Ca. 1kg sylte sukker

Fremgangsmåde

Skær de tykke stængler af blomsterne.

Skyl og placer blomsterne i en stor skål.

Tilsæt 2 citroner som er skyllet og skåret i skiver.

Overhæld med kogende vand, så det lige dækker og sørg for at citronerne er godt blandet ned i.

Lad stå køligt i 2-3 dage.

Si saften fra blomsterne og mål hvor meget saft der er.

Vej 450 gr sukker pr. 600ml saft af, dvs. til en liter saft ca. 675gr.

Kog væsken op.

Bland nu sukkeret i væsken lidt efter lidt indtil al sukkeret er opløst og væsken koger.

Lad koge i 10-15 minutter indtil det gelerer ifølge geleringstesten.

Hæld på steriliserede glas og luk til med rent låg. 

Opbevar køligt og tørt, eller i køleskab.

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter

Læs også

Asiatisk agurkesalat

Oktober 2024
Få opskriften >

Nem æblemarmelade

September 2024
Få opskriften >

Grøn tomatchutney

August 2024
Få opskriften >

Baked beans, syltning med bønner

Juli 2024
Få opskriften >

Fladbrød med syltede grøntsager og misoglaseret tofu

Juni 2024
Få opskriften >

Hyldeblomstjordbær slushice

Juni 2024
Få opskriften >