I år ser ud til at blive et stort ribs år, og jeg fornemmer, at flere er begyndt at fatte interesse for det lille røde bær, som nok mest er kendt for rysteribs og ribs gelé.Til vinter laver jeg ribs gelé til grydretter og julemad, men lige nu, i denne varme Juli måned, må jeg lave noget jeg ikke har lavet før. Ribchup er i princippet en ketchup lavet på ribs, men jeg synes ikke den minder om ketchup, og derfor har den fået sit helt eget navn, ribchup (©).
2 kg ribs
500 g sukker
300 ml æblecidereddike
1 tsk salt
2 tsk stødt allehånde
½ tsk cayenne peber (eller mindre/mere efter smag)
½ tsk stødt enebær (kan udelades)
Ribchup
Ca. 4 flasker á 250ml
Kog bærrene med vand så det kun lige dækker i 20-25 minutter indtil bærrene er møre.
Si saften fra (ca. 1,8L), hæld den tilbage i gryden og mos bærrene igennem en sigte.
Kasser de overskydende bærrester og bland mosen med saften i gryden.
Tilsæt eddike, sukker og krydderier og kog op.
Lad det hele koge ind i ca. 15-20 minutter, indtil konsistensen er tyktflydende, ikke saftagtig, mere sirupsagtig.
Smag til undervejs.
Hæld den varme ribchup på steriliserede flasker og luk til med det samme.
Kan opbevares på hylden før åbning, efter åbning på køl.
Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!
Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.
Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.